Fantasten

Love Junkien er tilbage og fixer lidt naivitet og kærlighed til det umiddelbare liv og sætter nye standarter for, hvordan dansk rap kan lyde. Du har med garanti ikke hørt noget lignende. Pak anmelderkasserne af vejen og åben sindet for en gang hudskrællende, poetisk, state of mind rap. Med fødderne rodløst plantet i storbyen og en kærlig tanke til den danske visetradition har Kasper Spez præsteret et debutalbum, som tør tage kvælertag på egne følelser, og udstille sig selv som den drømmende metropolvagabond han er. I januar 2008 stod kunstneren pludselig uden tag over hovedet. En turbulent periode hvor både kæreste, job og lejlighed røg i sammenstødet med de kunstneriske ambitioner, der var vækket ovenpå den massive modtagelse af debut ep’en ”Love Junkie ” fra 2006, smed ham en tur ud i ingenmandsland. Forvirret, frustreret og fortvivlet så han sig selv flytte forkrampet ind i sin nuværende bopæl: Et forladt lydstudie på Vesterbro hvor en slidt madras på gulvet, et par stearinlys og et skrivebord udgør hans utrolige, men sande tilværelse. Kasper Spez er som Storm P’s vagabond i maleriet ”Tilbage til naturen”. En dagdrømmer der har valgt at gå ud af mængden og stå af det kommercielle ræs. Med det umiddelbare liv i hånden vælger han at gå væk fra strømmen. Det er pointen med Kasper Spez. Der er ingen løftet pegefinger i hans musik. Han går ikke imod strømmen – han går væk fra den.