I Århus Festuge spillede Lars Lilholt Band to midnatskoncerter i det magiske Spejltelt på Bispetorv ved siden af den gamle domkirke. Scenen blev domineret af et gigantisk lykkehjul og en dæmonisk lykkehjulssvinger. Som et sæt spillekort har 52 kort og nogle jokere, var der 52 Lilholtsange og en række usandsynlige jokere på lykkehjulet. Orkestret måtte ud på gyngende grund og uden protest spille den sang lykkehjulet bestemte. De såkaldte jokere var ikke Lilholtsange, men numre af blandt andre Rolling Stones, Clash, Dylan, John Lennon og Bob Marley. ”…Men det engelske sprog klingede hult i min mund, så fælles for alle jokerne var, at de alle blev gendigtet til et mundret dansk, der smagte godt i munden. Ikke som morsomme undersættelser, men som dybt alvorlige forsøg på at gengive meningen med de gamle pop- og rocksange, som jeg har sunget med på i årtier, uden at ane hvad de egentlig handler om” fortæller Lars Lilholt om jokerne. Jokerne faldt i rigtig god jord hos publikum, og da lyset blev slukket i Spejlteltet, og orkestret sad og delte en ramme øl og troede, de nu skulle på ferie, foreslog Lars, at de i stedet gik i studiet og indspillede alle jokerne… og det gjorde de så. ”Dette er ikke liveindspilninger men nye optagelser og arrangementer af en række udødelige sange. For første gang gendigtet på det danske sprog, som er det eneste sprog jeg drømmer på, helt forstår, har i tonefaldet og generne, og kan høre med huden. Jokerne er nogle øjeblikke som tiden og tilfældet kunne fange. En indspillet sang er når den er allerbedst sådan et stivnet øjeblik. Jokerne har både Djævelen og narren i sig. Med jokerne på hånden åbner der sig flere muligheder i spillet”