Pris
kr. 116,00
Forventes afsendt
2-3 arbejdsdage

Vores kunder siger:



Naturlommekalenderen har en hel uge pr. opslag, og hver måned indledes med en månedsoversigt og en af illustrator Signe Kjærs dejlige månedstegninger. Herefter kommer 12 stjernekort med ledsagende tekst af Lars Petersen, samt 12 små tekster om vejrhistorikken for de seneste 5 år, skrevet  af meteorolog Jesper Theilgaard.            I år har tre af kalenderens artikler fokus på, hvordan høj biodiversitet med bl.a. hjemmehørende planter, et rigt insektliv og fugleliv er forbundet, og hvordan man selv kan bidrage – uanset om man har en lille eller en stor have.   
Der er 292 biarter i Danmark – af dem er de 29 arter humlebier og 1 art er honningbien, som ikke længere lever vildt hos os, men udelukkende findes som ”husdyr” i bistader. Resten – 262 arter – er enlige bier, som ikke lever i bisamfund, som vi kender det fra humlebier og honningbier. Enlige bier er fredelige bier, som så godt som aldrig stikker, for de har intet fællesskab, som de skal forsvare. Hver hunbi er alene om sit redested. Her lægger hun sine æg – et for et – hvert af dem på en ”madpakke” af pollen og nektar.   Hun har kun kort tid til at nå det, og er hun en af de biarter, som er afhængig af at kunne samle pollen og nektar fra én eller ganske få hjemmehørende plantearter kan det blive svært for hende at få næste generation på vingerne. Henning Bang Madsen, Yoko L. Dupont og Claus Rasmussen skriver om de vilde bier i Danmark, historisk og aktuelt, og om de udfordringer de vilde bier har, når det gælder egnede levesteder og føde.   
Mange haveejere har allerede taget de populære ”insekthoteller” til sig og nyder at følge med i livet omkring dem. Vil man også hjælpe andre bier, f.eks. de jordboende, kan selv et lille område med sten og tør jord, hvor bierne kan grave deres redegange, gøre underværker. Men blomsterne i haven er det, der gør den helt store forskel.   
Den bivenlige have har et bredt udvalg af træer, buske og planter, som blomstrer på forskellige tidspunkter, og derfor leverer nektar og pollen til bierne lige fra det tidligste forår til det sene efterår. Her hjælper man bier og andre insekter bedst ved at vælge hjemmehørende planter, frem for de eksotiske. Lene Bech Sanderhoff fra Naturama giver en lang række eksempler på gode biplanter, som vil kunne trives i de fleste haver. Nogle af dem vil også sikre skjulesteder og redemuligheder for dyr og fugle, og byde på bær og frugter i rigt mål.   
Mere end 60 biarter sætter stor pris på mælkebøtten, men det er ikke alle haveejere, som deler deres begejstring, bl.a. fordi den er så eminent til at sprede sine frø. Bent Lauge Madsen fortæller om fysikken bag mælkebøttefrøets ”faldskærm”, som sikrer at frøet kan holde sig svævende i lang tid.  
Et rigt insektliv er forudsætningen for at insektædende fuglearter kan få næste generation på vingerne. Tommy Dybbro fortæller om den farvestrålende biæder, som er en sjælden ynglefugl i Danmark. Biæderne lever udelukkende af flyvende insekter og bestanden rammes derfor, når der bliver færre insekter.   Biæderen yngler i kolonier i afsidesliggende skrænter ved havet eller i forladte grusgrave, hvor den ikke bliver forstyrret. Her udgraver fuglene en lang gang ind i skrænten og placerer reden inderst – akkurat som vi kender det fra digesvalens redebygning.    Der er ikke mange ynglepar i en biæderkoloni i Danmark, men i kolonier i andre dele af Europa kan der være flere hundrede. Det er en stor oplevelse at iagttage de smukke fugle. Man hører ofte deres bløde, kvidrende kald i området ved rederne, og der er hektisk aktivitet fra morgen til aften. Forældrefuglene må flyve i fast rutefart til og fra rederne, for der skal skaffes mange insekter til ungerne. Desværre er den europæiske bestand af biædere i tilbagegang.   
For andre arter må man sige ”desværre” om, at de er i fremgang. Det gælder de invasive arter, som har en negativ indflydelse på biodiversiteten og truer vore hjemmehørende arter enten direkte ved f.eks. at tage fugleæg og -unger, eller indirekte ved at være bærere af smitsomme sygdomme, som vore hjemmehørende arter ikke kan overleve. Der er både planter, dyr og fugle i kategorien invasive arter, og nogle af dem har vi selv bragt til landet og spredt i stort antal, uden at vide, hvor galt det kunne gå. En af dem er signalkrebsen, som stortrives i vore vandløb. De er en trussel for  plante- og dyrelivet, herunder vore hjemmehørende flodkrebs. Thomas Bjørneboe Berg fra Naturama fortæller historien om, hvordan og hvorfor signalkrebsen kom hertil.   
Der er gode chancer for at se marsvin i de danske farvande – hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Marsvin springer ikke op over havoverfladen, som delfiner gør. Marsvinet bryder kun havoverfladen i ganske få sekunder for at trække vejret – kun det øverste af ryggen og den trekantede rygfinne er synlig, og det kan være svært at se, hvis der er krusninger eller bølger på havoverfladen. Straks efter er marsvinet dykket ned igen og fortsætter sin jagt på fisk, som det finder ved hjælp af ekkolokalisering med højfrekvente lyde langt uden for det område, som det menneskelige øre kan høre. Det er Julie Møller Madsen fra Fjord og Bælt, som fortæller om marsvinet – den danske hval.   
Naturlommekalenderen bringer også i år gode genfundshistorier fra Jesper Johannes Madsen og hans kolleger fra Ringmærkningscentralen ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Det er resultater fra den klassiske ringmærkning, som alle kan bidrage til ved at kigge efter ringmærkede fugle og indberette eventuelle fund til Ringmærkningscentralen. Naturlommekalenderen fortæller hvordan.   
Ny teknik har givet flere muligheder for at følge fuglene og få mere detaljerede oplysninger om deres trækmønstre. Mikkel Willemoes og Kasper Thorup fra Globe Institute, Københavns Universitet fortæller om den imponerende trækrute, som vore nattergale klarer år efter år. 15 nattergale fra Amager Fælled har båret en ultralet aktivitetslogger i et helt år, og det er resultaterne udlæst herfra, som afslører nattergalenes komplicerede trækmønster, hvor fuglene ikke alene skal tilbagelægge tusindvis af kilometer, men også tilpasse ruten efter vind- og regnsystemer i Afrika og Mellemøsten. Når nattergalen er tilbage i maj og fylder sommernatten med sin dejlige sang, må man lytte til den lille fugl med lige dele glæde og beundring.  
Alle artiklerne i Naturlommekalenderen 2020 er særdeles velillustrerede med dejlige farvefotografier.          
Lars Petersen skriver alt det astronomiske stof i Naturlommekalenderen. Det er hans første år i år, og han introducerer to nyheder – ” Astronomiske begreber” og ”Årets største meteorsværme” – begge vil gøre det lettere at se, hvor og hvornår man skal kigge efter planeter, stjerneskud og ildkugler på nattehimlen.   
ALT DET ANDET DU FÅR MED     I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr. Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre.    
Naturlommekalenderen 2020. Praktisk format - solid indbinding, forsynet med læsebånd. Illustreret. 304 sider. 

Medie Bøger     Indbundet Bog   (Bog med hård ryg og stift omslag i høj kvalitet)
Udgave 1. udgave, 1. oplag
Udgivet 12/12-2019
ISBN13 9788779990227
Forlag Forlaget Rhodos
Genre Årspublikationer, Div.
Antal sider 304
Mål 148 × 115 × 13 mm
Vægt 234 gram
Sprog Dansk  
Originalsprog Dansk
Illustrator Signe Kjær

Hvis du kan lide Henning Bang Madsen, Yoko L. Dupont, Tommy Dybbro, Bent Lauge Madsen, Jesper J. Madsen, Julie Møller Madsen, Claus Rasmussen, Lene Bech Sanderhoff, Kasper Thorup, Mikkel Willemoes, så måske...

Vis flere

Flere tilbud: Bedst sælgende danske bøger

Vis flere

Flere tilbud: Bøger: Mest populære