Ephemera Mundi 1. udgave

Bogen bærer undertitlen »konversationsleksikon«, og i skandinavisk kontekst leder det automatisk associationerne mod den historiske udgivelse Salmonsens Konversationsleksikon, der blev publiceret i forskellige udgaver i perioden 1893-1949. Salmonsens er et ikonisk værk i dansk kulturhistorie og fører nu sit efterliv på hylderne i diverse antikvariater eller blandt loppemarkedets kuriositeter, enten splittet op i enkeltbind, eller hvis man er på udkig og heldig, som samlet (og vægtig!) andenudgave med hele 25 bind og supplementsbind.

Langt fra så omfattende er denne publikation, som derfor bedre kan sammen- lignes med den senere og mindre kendte udgivelse Den Lille Salmonsens, der dog stadig bestod af 12 bind og over 80.000 artikler og 10.000 henvisninger. Det er ikke tilfældet med Ephemera Mundi, men her er i udgangspunktet også kun tale om ét emne, nemlig Lasse Krog Møllers værker.

På den måde handler dette leksikon langt mere om, hvilken interesse og hvilke tanker en kunstners praksis kan afstedkomme, end hvilke fænomener, der i bred forstand eksisterer. Sidst- nævnte er det konventionelle leksikons domæne, hvorimod lysten til at forene den biografiske genre med den leksikale udtrykker en langt mere subjektivt betonet appetit efter at finde ud af, hvad det er, enkeltpersoner får øje på i et kunstværk, og dermed hvad de tager med sig af forestillinger og overvejelser.

Det betyder, at vi heller ikke har for- søgt at styre bidragydernes valg af emner, men i stedet ladet dem gå på opdagelse i samtlige af de værker og tekster, som Lasse Krog Møller har produceret gennem de sidste 20 år. Bogen er således flere steder kommet til at indeholde nummererede opslag omkring de samme emner og viser, her ganske afslørende, hvilke emner der bliver forbundetmed kunstnerens virke. Denne tendens skal dog på ingen måde opfattes som en art statistisk markør for, hvad der fylder i Lasse Krog Møllers praksis. I stedet skal den anskues som pudsige eksempler på, hvordan ellers undseelige materialer som cigaretskod og lamineringsplast, eller ditto steder som Vanlø- se eller Åby, pludselig kan optage megen plads i bevidstheden hos dem, der oplever hans værker.

Det er hele denne oversete verden, der bryder frem af de ting og sager, som kunstneren samler. Lasse Krog Møller viser, og hans fremvisning er blevet kaldt mystificerende, altså en form for genfortryllelse af genstandene og stederne gennem en arkivarisk nidkærhed. Jeg tror på, at hans praksis rent faktisk er at sammenligne med magikerens, men for at forstå essensen i hans kunst, må vi samtidig forstå dennes ærinde. Magikerens største kunst er nemlig ikke selve tricket, men derimod evnen til at lede beskuerens opmærksomhed væk fra det simple greb og erstatte det med forundring. Dette er ikke mystik, men nærmere at sammenligne med antropologens måde at demonstrere verdens kompleksitet ved at fremhæve et udsnit af den.

Lasse Krog Møller er således en dokumentarist, der tager kunstneriske favntag med det, få andre tager notits af, det som man er tilbøjelig til at overse mellem alt det umiddelbart sensationel- le. Magien består i at gøre det ordinære til det spektakulære, og er derfor også en hverdagstryllekunst. Sådan en kunst kræver disciplin. Man kan ikke trække det almene ud af en dagligdags kontekst og forædle det uden at være vedholdende. Samlingen og arkivets logik bliver her til kunstnerens logik. Det er den metodiske efterlevelse af registreringen og katalogiseringen, der bliver ramme- sætningen for den kunstneriske oplevelse. Modsat den konventionelle samling handler det dog ikke om akkumulering, men om afgrænsning og udvælgelse. Det er udsnittets kunst