Manden bag 2008’s mest roste danske plade er tilbage med en vej videre – for sig selv og sin musik.Mere end fire år er passeret, siden Peter Sommer senest prøvede kræfter med et album i eget navn, og selvom han i mellemtiden har udgjort den ene halvdel af De Eneste To, er det rimeligt at sige, at han denne gang står på egne ben som aldrig før.For den 38-årige skanderborgenser har ikke blot udskiftet en del af sine sædvanlige musikere med en voksende elektronisk maskinpark på dette sit fjerde soloalbum. Privatfronten har også været præget af opbrud, og Peter Sommers skilsmisse er en central del af fortællingen om "Alt Forladt". Albummet tager således favn- og brydetag med det rum, han trådte ind i oven på sin lille families fælles fallit. Det er dog ikke lyden af et opgivende menneske, men et søgende menneske. Og først og fremmest et menneske, der har lagt det evindelige skyldsspørgsmål fra sig og tilgivet sig selv for at kunne komme videre i teksten. Med teksten. I virkeligheden havde Peter Sommer planlagt at fortsætte med at skrive musik, som han altid har gjort – på en guitar. Til trods for en gammel og indædt kærlighed til britiske triphop-giganter som Portishead og Massive Attack og The Stone Roses’ Ian Brown var det først gennem mødet med De Eneste To-producer Stefan Kvamm for et par år siden, at Peter Sommer fik troen på, at han kunne forfølge en elektronisk tilgang til musikken. Sammen har parret gravet og groovet sig frem til det dunkelt pulserende lydunivers. "Jeg tror, jeg har turdet tage skridtet, fordi selvtilliden efterhånden sniger sig ind. Jeg har altid været lidt jovial, når det kom til at lave musik. At man da skal være gode venner, mens man er i gang. Men det bliver den gang vildere, hvis man driver hinanden nogle nye steder hen og giver sin uforbeholdne fucking mening til kende. Det har nok bare taget mig 10 år at blive så sikker, at jeg har kunnet se sådan på sagerne".