Shanksville

I foråret 2009 gik Specktors i studiet med barndomsvennen fra Dragør – allestedsnærværende Pato Siebenhaar i hans lille Black Cheese Studio. Med mikrofonen stående midt i den smadrede lille bygning på 10 m2, uden toilet, med en defekt vandhane, og åben ventilationslem – så lyden af busser, sirener og gadefolkets smalltalk gav sit besyv med – brugte holdet dag og nat på at få brikkerne til at falde på plads. Den hektiske indspilningsproces satte sit kaotiske aftryk på sangene der ikke just indbyder til chill out og skovture, som til rave og stenbrovandring. Den naturlige gyldenbrune middelvej af drengenes musikalske baggrunde blev en hybrid af de massive keyboardtemaer, den bombastiske og energiske metaliske energi samt en tekstflade baseret på lyden af gaden inspireret af heltene i bl.a. Suicidal Tendencies og Malk de Koijn – uden sammenligning i øvrigt. En slags white trash vinderformular der definerede sig selv i en kælder på Amager, før hverken Maskinen, TTC eller Diplo præsenterede deres bud på selv samme lyd.