En Gammal Man

Mikael Wiehe har opkaldt sit nye album "En gammel mand". En noget ironisk titel, når man betragter den nærmest utrættelige svenske sanger og sangskriver, springe fra det ene højdepunkt til det næste, i hans 40 år lange karriere. Kreativiteten viser heller ikke så mange alderstegn. Nye sange er flydt fra kilden i stort omfang – og sommeren 2012 bød, imellem de mange skandinaviske koncerter, også på et besøg i studiet for at indspille ”En Gammal Man”. Pladen er lavet med stærke kræfter som bl.a. Ola Gustafsson (guitar, banjo, mandolin og pedal steel), Christer Karlsson (piano), Jerker Odelholm (bas) – og mange flere, under kyndig og erfaren ledelse af producerveteraner David Nyström og Kjell Andersson. Sjældent har vi hørt Mikael så sprudlende og levende på en stribe, endog meget farverige sange. Den eftertænksomme og nedtonede Wiehe kommer skam også frem, i sange som ”Min bäste vän är död” og kærlighedssangen ”Stjärnorna som föll”. Den politiske Wiehe kommer til overfladen på ”Hur tänkte du då?” og ”Huset (P’Potemkin)” i duet med selveste Timbuktu. Hvordan skal titlen så tolkes? Mikael har skabt et personligt album med ufatteligt mange facetter og kvaliteter. Muligvis så mange kvaliteter som kun kan tilskrives alder og levet liv? Det er ikke 100 % klart, men pladen indeholder en stor blanding af blues, cajun, country og i visse passager kan den henlede tanker til Taube, Mikis Theodorakis og Ry Cooder. ”Det här är musik som jag hoppas ska få folk att röra på höfterna”, säger Mikael.