Basilisken på himlen og stjerne-tidsaldre 1. udgave

* Fra oldtiden er overtaget ideer om, at tilbage i 100-tallet f. Kr. startede den ”verdensperiode”, der kaldes ”Fiskenes tidsalder”. Astrologiske tidsaldre ansås historisk vigtige. Dengang passerede for årspunktet fiksstjerne-Dyrekredsens startpunkt ind i Fiskenes stjerneområde. Med dette princip er vi nu fra 1998-1999 i ”Vandbærerens tidsalder”. 
* Divergerende opfattelser om, hvilken stjerne der var brugt som måle-udgangspunkt for Dyrekredsens stjernebilleder, udgør en uoverskuelig række  årstal som forslag til udgangspunkt for det sideriske start-år, hvor stjernebillederne på himlen passerede eksakt ud for de temporære Dyrekredstegn, der kalkuleres ud fra Jordens forårspunkt, der flyttes. Indbyrdes er de mange systemer stærkt uenige om Fiskenes tidsalders start. 
* Den næsten glemte astro-mytologiske og alkymistiske horror-figur, basilisken, havde stor betydning i alkymien i samspil med stjernelæren. Bogen præsenterer mange nyorienterende data og dokumentation om Basilisk-stjernen (Regulus) til den oprindelige markering af de store astrologiske tidsaldre på ca. 2.158 år, dannet via præcessionen. Den er en bevægelse baseret på Jordens akses cirkulært skiftende positioner i rummet. 
* Idet 1998-1999 vil danne overgang til næste tidsalder, Vandbærerens periode, svarer det også til astrologen Nostradamus’ forudsigelse (skrevet 1555) for himmelmæssig omvæltning i 1999, hvor der var solformørkelse på Basilisk-stjernen. Skiftet tager 14 år med alle dets relaterede forhold. Det overensstemmer med, at også Mayaernes nu 1.200 år gamle kalender viser, at i 2012 er afslutningen af den gamle tidsalder fuldendt.