Mad, drikke og tobak 1835-80

Gennem studier af madkultur og -historie kommer man meget tæt på den dagligdag, fortidens mennesker oplevede. På hvad de spiste, drak og røg, samt de kulturelle symboler, der var knyttet til dette forbrug. I denne bog undersøger Ole Hyldtoft på grundlag af et fyldigt kildemateriale madens rolle i perioden fra 1835 til 1880 blandt fattige, bønder og folk i byerne.
Fra miden af 1830'erne oplevede Danmark et vedvarende økonomisk opsving, som betød, at en mindre del af indkomsterne end tidligere gik til mad og drikke. Madens rum, genstande og tidsrytme var i en brydningsperiode. Kaffens brede gennembrud, nu også på landet, bidrog til, at den varme davre og nadver mange steder blev erstattet af smørrebrød. Gårdene og de bedrestillede arbejdere udnyttede deres øgede indtjening til at højne middagsmadens niveau. De øgede indkomster gjorde det også muligt at drikke mere bajersk øl, vin, chokolade og sodavand. Kaffepunchen blev nationaldrik på landet, mens cigarer var den store nye tobaksvare. Med det nye naturvidenskabelige paradigme gled det tidligere holistiske syn tilpasset individet i baggrunden. Ernæring blev udskilt som et særligt område forskelligt fra gymnastik og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Mennesket blev nu til en statistisk størrelse med egenskaber, som kunne generaliseres, og proteinerne kom i centrum af ernæringsdiskursen.