The Crisis as Condition

Kriserne omgiver os – fra energikrisen og krigen i Ukraine til inflation, ulighed og dybere politisk polarisering til den overordnede klima- og biodiversitetskrise. Hvor end vi ser hen, er verden omkring os opslugt af en krisetilstand.

Det er dette vægtige og komplekse tema, som de dansk-amerikanske hyperthrashere i Terminalist tager op på deres anden album, 'The Crisis as Condition.' Med rod i 1980'ernes tekniske thrash metal opdaterer de den socialpolitiske kritik, der kendes fra genrens storhedstid i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne – en tid, der også var præget af politiske omvæltninger, men alligevel præget af en tro på bedre tider forude.

På 'The Crisis as Condition' vendes dette verdensbillede vrangen ud. Tidligere tiders optimisme og fremskridtstro er blevet erstattet af en dyster og pessimistisk realisme. Transformation bliver til uro; undtagelsestilstanden er den nye normal. Krise er blevet en tilstand.

Hvor debutalbummet 'The Great Acceleration' var en kommentar til det (fremtidige) rumkapløb og den iboende destruktive side af teknologien, er 'The Crisis as Condition' et samtidigt løsrevet og lidenskabeligt blik på nutiden. Science fiction-fantasier er blevet skrinlagt til fordel for en voldsom analyse og fordømmelse af det nutidige kriseramte samfund. Fremtiden er ikke, hvad den har været.

Dette kommer til udtryk gennem hårdtslående og dynamisk musik rig på detaljer, der har sit udgangspunkt i thrash metal, men som drager paralleller til progressiv metal og black metal med sine indviklede rytmer og ambitiøse sangsstrukturer De lyriske referencer spænder vidt og bredt – fra Kreator til Margaret Thatcher – og trækker på filosoffers, sociologers, kulturkritikeres og politiske videnskabsmænds værker og tanker som Francis Fukuyama, Adam Tooze, Mark Fisher, Hartmut Rosa, Paul Virilio og Mikkel Vedby Rasmussen.

Ligesom på deres debutalbum har Terminalist slået sig sammen med produceren Lasse Ballade. 'The Crisis as Condition' er optaget og mixet i Ballade Studios i København og masteret af V. Santura (Triptykon, Dark Fortress) i Woodshed Studios i Tyskland, mens den britiske maler Ryan T. Hancock igen står for det unikke kunstværk.